Ja, så ankom vi endelig til hotel Meina, efter en dejlig og afslappende flyvetur. Godt nok var vi noget klatøjede da vi sad i lufthavnen, for vi havde - vanen tro - ikke pakket noget som helst før kl. 10 onsdag aften, og da vi skulle af sted til lufthavnen kl. halv fire næste morgen, endte det med at vi fik ca, 1½ times søvn. GAAAAB!!

Men da vi lettere søvnige ankom til Kreta og havde fået lejet vores fine lille Citröen C1 med aircondition (stooort plus!!) forvildede vi os som det allerførste ind i Chania centrum. Og lokalbefolkningen kører altså temmelig spændende hernede! Selvom vi var trætte, da vi satte os ud i bilen, vågnede vi meget hurtigt op, da vi pludselig befandt os på en tosporet vej, hvor man kørte i tre spor, og hvor knallerter og motorcykler lystigt fræsede i zigzag mellem disse.

Da vi endelig kom helskindede ud af Chania, fandt vi ud af at det var en større opgave at lokalisere vores hotel, da man hernede ikke går så meget op i skiltning til byer, men derimod går HELT VILDT op i reklameskiltning for den mindste lille papkasse af en bod. Så da vi troede at vi befandt os nogenlunde i nærheden af den rigtige by, skulle vi se om vi kunne finde hotel Menias skilt blandt de andre 3 millioner skilte langs vejen. Det krævede lige et par forsøg, og en internetopkobling, før vi endte foran hotellet.

Da vi havde fået indrettet os på hotelværelset, blev det tid til en ordentlig omgang græsk mad, da vi ikke havde fået andet end morgenmad kl, tre om natten, samt en pose chips og M&Ms. Vi var så sultne, at vi ikke kunne overskue at lede efter mad, så vi gik ned på hotellets restaurant, hvor vi til vores store fryd fik virkelig god mad og øl.

Efter en lille morfar på ca. 2 timer, gik vi en lille tur langs stranden og nød det dejlige vejr, hvorefter vi valgte at gentage succesen og atter engang spiste på restauranten.

Nu flader vi ud på værelset og regner med at tørne ind tidligt i dag, så vi er friske og frejdige til en ny dag. Sov godt!

Fredag d. 7/9-2007

Efter en god, lang nats tiltrængt søvn, valgte vi i dag at sætte vores lille bil på noget af en prøve - dette vidste vi dog intet om, da vi tog af sted. Vi ville ud og vandre på Rodopoú-halvøen lige i nærheden. Vi havde sat næsen op efter at op efter at gå rundt på toppen af klippen, så den lille Citröen fik lov at klatre i bjerge. Dette gik også fint, indtil vi pludselig løb tør for asfalt, og blev nødt til at fortsætte på små grusstier af svingende beskaffenhed og hældning. Derudover anede vi intet om hvor vi befandt os eller hvor vi var på vej hen. Skiltene var på græsk, så dem kunne vi ikke læse, og dette resulterede i at vi kørte rundt i bjergene i ca. 4 timer - men vi hyggede os dælme!!!

Da vi endelig fandt tilbage til en asfalteret vej, besluttede vi os for at tage et lille smut til Kastélli og handle øl og budding. Vel hjemme på hotellet igen, stod programmet på afslapning og hygge resten af dagen. Dog skulle dagens klumme lige nedfældes, samt lidt layout til vores fabelagtige hjemmeside - dette blev ordnet i sengen over et par øl ;-)

Lørdag d. 8/9-2007

Dagen i dag stod på afslapning i stor stil. Da vi jo havde booket en badeferie, men endnu ikke havde rørt hverken hav eller pool, besluttede vi os for, at NU var tiden kommet!

Vi startede stille ud med at dyppe benene i poolen, men kunne ligesom ikke rigtig snøvle os sammen til at hoppe i, så vi endte med at lægge os ned på stranden og slikke sol - iført en solcreme med faktor høj nok til at føre os blege igennem en atomprøvesprængning, selvfølgelig ;-)

Efter en god sveder, valgte vi at kaste os ud i bølgen blå. Dette kan VARMT anbefales - dog skal man undlade at forsøge at drikke hele havet - Anne-Mette, det smager ikke fantastisk godt...

Da vi havde fornøjet os med at bobbe rundt i havet som et par blege, men glade korkpropper, lagde vi os til tørre, for herefter at finde en dejlig minigolfbane, hvor vi slog os løs. Af hensyn til Kims helbred og fremtidige ægteskabelige stand, vil vi dog ikke afsløre hvem der vandt...men det var ikke Anne-Mette....

Efter endt golf, osede vi rundt i byen og hyggede os, og nu sidder vi på hotellet og er ved at overveje hvor vi skal smutte hen og spise aftensmad. Livet er fedt!!!

Søndag d. 9/9-2007

Efter endnu en dejlig nat i den "bløde" seng, ville vi i dag ud og ræse lidt rundt i dytten. Derfor planlagde vi en lille udflugt til to strande, samt et kloster og en grotte. Da dette jo er en omfangsrig tur, som kræver en del tid, stod vi tidligt op og spiste morgenmad, så vi var afsted inden klokken blev 12 ;-)

Vi startede ud med at køre til Falásarna stranden, som er en helt fantastisk turkisblå lagune med lyserødt sand. Vandet var skønt, og vi nød at bodysurfe på bølgerne med vores smækre blegfede korpusser.

Herefter kørte vi mod Elafonisis strand, hvor vi havde et MEGET kort stop ved kloster Mont Chrisoskalitisas (Vor moder af det gyldne trin). Et sagn siger, at der i den 90 trins lange trappe er eet trin, som er af guld, men kun den, som aldrig har syndet vil kunne se det gyldne trin. Det er en stor fed løgn!!!!

Stranden ved Elafonisis var dog rigtig lækker, og vi fik lige branket vores bacon en lille times tid, inden vi ville videre op til Hagia Sofia-grotten. Undervejs stoppede vi ved en lille lokal restaurant for at få lidt mad. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, da den ca. 10 årige servetrice ikke havde noget spisekort at vise os, og ikke kunne tilbyde os andet end cola. Den drak vi så og kørte hastigt videre til et sted, hvor man rent faktisk kunne få mad (vinblade med fyld, og kanin - MUMS!)

Grotten var virkelig flot, da vi endelig havde fået aset os op ad alle trapperne (der var flere end 90, og heller ikke nogen af dem var af guld). Vi tøffede lidt rundt derinde og kiggede på drypsten og nød udsigten ud over dalen, inden vi besluttede os for at vende næsen hjemad mod hotellet.

Dagen blev sluttet af med drinks på den lokale restaurant - bl.a. Margarita, long island tea, lazy daze og sex on pool (det ER altså en drink - så perverse er vi dog ikke!)

Mandag d. 10/9-2007

Dagen stod endnu engang i afslapningens tegn. Vi startede ud med at købe frisk brød ind, så vi kunne prøvesmage vores nyindkøbte hjemmelavede kretenesiske honning, som vi købte i går. MUMS!

Nu skulle poolen udforskes, og vi tilbragte et par yderst varme, men behagelige timer på poolkanten, med interval-afkøling i hhv. pool og hav.

Efter en god omgang minigolf, slentrede vi rundt i byen og osede i butikker. Dette endte med et par småindkøb af diverse kopivarer til spotpris (selvfølgelig).

Nu sidder vi på hotellet og nyder et par kølige, lokale øl, og skal så småt til at gøre os klar til græsk aften nede på restauranten. Her har de lovet lokal musik og dans. Hvis vi drikker os mod til, kan vi da også vise lidt af danskernes forbudte trin, samt give undervisning i diverse drikkeviser ;-)

Tirsdag d. 11/9-2007

I dag besluttede vi os for at indvie de nye snorkelsæt, som vi ødelagde i går. Med en tur ned til det lokale supermarked, fik vi investeret i et reservedels-snorkelsæt, som vi brugte til at reparere de andre med (ja ja, de laver sandelig kvalitets-gear hernede).

Efter morgenmaden kl. 11 tog vi afsted ud til en lille hyggelig lagune, som vi spottede i fredags, da vi var på offroad-kørsel.

Vi tilbragte 4-5 timer med at plaske rundt og blænde fiskestimer med vores blege kroppe - lejlighedsvis afbrudt af grill-stegning oppe på stranden. Vejret var som altid skønt - ca. 30 grader i skyggen - nice!

Da vores sarte hud ikke kunne klare mere solbadning, vendte vi næsen hjemad, hvor vi indtog en fortrindelig middagsmad, bestående af kolde øl og honningmadder.

Planen for resten af dagen er ret uvis, men vi regner med at smutte en tur ned i byen og ose rundt, til vi bliver sultne og crasher en restaurant. Skønt!!!

Onsdag d. 12/9-2007

Vi startede dagen ud med at stå usædvanlig tidligt op. Vækkeuret ringede allerede kl. otte, og kl. ca. halv elleve kørte vi mod Chania, hvor vi skulle bruge dagen på at ose rundt og hyggeshoppe.

Vi var klar over - allerede inden vi tog afsted - at Chania er et rent helvede at køre rundt i i bil, og denne opfattelse blev KUN forstærket i dag, da vi forsigtigt og yderst opmærksomt forsøgte at komme rundt uden at blive kørt ind i, dyttet af, eller køre nogen (u)sagelsøse fodgængere (læs fumlegængere) over.

Heldigvis holdt Kim hovedet koldt, og det lykkedes os at finde en parkeringsplads, hvorefter vi valgte at gå rundt, da dette var den sikreste transportform (dog skulle man stadig tage sig i agt for både idioter i biler, samt psykopater på diverse tohjulede transportmidler).

Vi gik rundt i Chania by og så en masse boder - deriblandt markedeshallen, samt en eller anden kendt lædermager-gade, hvor der var vildt mange mennesker.

Nede på havnen tøffede vi også rundt og så en moske og gik rundt på byens gamle fæstningsanlæg. Da vi ikke orkede at gå rundt i byen mere, vendte vi tilbage til bilen og kørte hjem til Platanias (næsten uden at køre forkert).

Vi forsøgte ihærdigt at lokalisere et brugbart trådløst netværk, så vi kunne uploade hjemmesiden, men efter ca. en times forgæves forsøg, måtte vi nøjes med at opdatere vores dagbog, og vente med fotos og film til en anden god gang, hvor vi finder et netværk med ordentlig hul igennem.

Efter et tiltrængt dyp i havet hjemme ved hotellet og en god burger på restauranten, slentrede vi glade ned i byen og shoppede (Anne-Mette gjorde i hvert fald). og fik noget mere mad. Mætte og behageligt trætte sidder vi nu på værelset og skriver dagens klumme, inden vi tørner ind for natten.

Torsdag d. 13/9-2007

Da vi vågnede i morges - omkring kl. 10 som sædvanlig - kunne vi spotte lidt skyer på den blå himmel. Derfor besluttede vi os for at ændre vores planer om at snorkle hele dagen, til at køre rundt i bjergene istedet. Efter en dejlig morgenmad, kørte vi afsted ud på eventyr. Vi endte efter et par timers hyggelig bjergkørsel i Paleochóra, hvor vi hurtigt spottede stranden.

Heldigvis havde vi været så forudseende at hoppe i badetøjet inden vi tog hjemmefra, og sjovt nok var vores snorkler og svømmefødder også pakket i bilen. Her ved stranden var der skyfrit, så vi udnyttede lejligheden til at snorkle i et par timer.

Efter et par dejlige dukkerter og en omgang sol, ville vi videre af nogle mindre veje langs kysten. Her begyndte det dog at blive lettere besværligt at finde rundt. Det endte med at vi måtte vende rundt på en grusvej, som endte blindt ud mod vandet. Men íntet er jo så slemt at det ikke er godt for noget, så vi nåede da lige en dukkert til, når vi nu alligevel var der ;-)

Turen hjem til Platanias var meget hyggelig. Dog fik Anne-Mette lidt nervøse trækninger, da benzinmåleren begyndte at bippe alarmerende, og vi befandt os på en smal bjergvej med intet andet end får, geder og oliventræer så langt øjet rakte. Heldigvis kom vi forbi en tank, som kunne fylde ny energi på øsen, inden den døde helt - til Anne-Mettes store lettelse, da det ellers ville være PÆNT hårdt at skulle skubbe den over diverse bjergpas.

Aftensmaden idag endte med en dejlig pizza på en restaurant inde i byen - og så en øl, selvfølgelig ;-)

Fredag d. 14/9-2007

Dagen i dag startede liiidt hektisk, da vi sov over os. Vi havde besluttet os for at tage til et velkomstmøde med turens guider nede på hotellets restaurant kl. 11. Men lige i dag sov vi så til kl. seks minutter i 11 - vi fik lige pludselig MEGET travlt. Men heldigvis nåede vi mødet, og derefter kunne vi så gå ud og handle ind til morgenmaden, som vi indtog lidt over middag ;-)

Da en stor del af dagen allerede var gået, valgte vi at besøge en strand på halvøen Gramvoúsa, som ligger omkring 20 km. fra Platanias. Men det viste sig, at det var noget af en udflugt vi var kommet på, for de sidste mange km ud til stranden foregik i på en lille grusvej med ca. 10 km i timen i snit. Og den sidste lille kilometer hen til stranden var en vandresti, som gik over en bakkekam og ned til stranden. Men selve stranden lignede noget fra filmen "Den blå lagune" - bare med flere mennesker, selvfølgelig ;-) Super lækker strand!

Vi brugte ca. en times tid dernede, inden vi besluttede os for at køre tilbage. Endnu engang fik vi rørt gangvorterne, da vi skulle tilbage ad den samme sti, som vi var kommet ad, og den var stejl!

Da vi endnu ikke havde fået snorklet i dag, ville vi lige en tur til Falassarna-stranden for at blive dyppet, inden vi vendte snuden hjemad. Derved nåede vi lige at få de sidste par timers sol på vores (stadig) blege korpusser, som sædvanlig iført en faktor 30 sunblok, så vi er HEEEEELT sikre på ikke at komme til at ligne de brune indfødte hernede - aaaaadd!

På vejen hjem fra stranden blev i sultne (stooor overraskelse, hva'?), og vi endte på en lille hyggelig restaurant med havudsigt på en klippeside, hvor vi så solen gå ned over havet mens vi sad og spiste. Skønt!!

Nu er vi atter tilbage på hotellet uden Internet ;-) Vi vil lige sidde en times tid og nyde en lille øl og den dejlige varme aften, inden vi tørner ind. Og i morgen sætter vi vækkeuret til kl. 9 SENEST!! og så satser vi på at opdatere hjemmesiden på vej til bageren som vi plejer.

Lørdag d. 15/9-2007 (Bo´s fødselsdag)

Tidligt oppe i dag, formåede vi at få morgenmad inden kl 11 - men også kun lige på et hængende hår, må vi jo indrømme ;-) Inden vi tog til bageren, skulle vi lige have skyllet noget tøj op, så vi kunne holde ud at være i det de næste par dage.

Vi havde sat næse op efter en afslappende snorkel-dag på vest Kreta i dag, så efter at have ringet til DK og ønsket farmand tillykke med fødselsdagen, tog vi af sted i bilen.

Dog må vi her erkende, at det IKKE er en 4hjuls-trækker vi har lejet. Så da vi havde bragt os selv i lidt af en knibe på en temmelig (meget) stejl og meget ujævn grusvej, som vi havde problemer med at komme tilbage op ad, blev vi MEGET glade da to indfødte friske kretanesere hjalp os med at skubbe dytten tilbage på rette kurs. Det kostede en hel del filen på kobling, men heldigvis er det ikke vores bil, så vi overlever nok ;-)

Vel tilbage på (asfalt)vejen, vendte vi snuden mod Sfinári beach, hvor vi fik os en velfortjent dukkert i bølgen blå, så vi kunne vaske al støvet af (vi var næsten ensfarvede rødgrå over hele kroppen af at skubbe rundt med bilen).

Efter en times tid, valgte vi at fortsætte til Elafónissi beach, da vi mente at vi havde arbejdet nok i dag til at få pjasket rund på en rigtig lækker strand. Her fik vi også snorklet lidt, inden vi kørte tilbage til Platanias, hvor vi spiste aftensmad på hotellets restaurant.

Vi regner med at stå forholdsvis tidligt op i morgen, det er planen at vi vil køre ud og se Knossos og Oloús, den sunkne by. Det er en tur på ca. 500km tur retur, så vi må nok hellere være veludhvilede :o)

Søndag d. 16/9-2007

Dagen startede usædvanlig tidligt for vores vedkommende, da vækkeuret ringede kl. 7:30. Dette betød at vi allerede var afsted mod Knossos kl. lidt over ni i morges. Da der er pænt langt til Knossos fra Platanias, tog det os ca. to timer at komme derhen.

Derfor blev vi også temmelig skuffede da det viste sig, at Knossos var lukket pga. valget. Nedtur at have kørt så langt for ingenting ;-(

Men vi holdt hovedet højt, og besluttede at fortsætte mod Oloús, men vi kørte forkert i Agios Nikólaos, og derfor endte vi i Kritsá, som vi dog også havde planlagt at skulle se (men dog først efter Oloús).

Vi travede lidt rundt i denne hyggelige landsby og nød de VÆLDIG snævre og sjove trappegader, hvor man var i tvivl om man var på en vej, eller om man var på vej ind i en eller andens baggård.

Her spiste vi på en dejlig restaurant. Vi fik smagt den lokale olivenolie, som var ganske fortræffelig på tørt brød med salt ;-) Den søde tjener fortalte os, at det stort set ikke var muligt at komme ud til Oloús, og at man ikke kunne se byen, selvom man kom derud. Så det besluttede vi os derefter at droppe. Dog var tjeneren så flink, at give os en lille gave (et lille keramik krus), da han fandt ud af at vi var på bryllupsrejse. Skønt! Han fik også ekstra drikkepenge ;-)

Efter at have opgivet Oloús, vendte vi snuden hjemefter, men nåede dog lige at køre omkring Lassíthi plateauet, som var nydelig - omend en smule kølig og blæsende., men den ligger jo også i 900 meters højde omgivet af bjerge, så der var kun ca. 20 grader (puuhaaaaa koldt)

Vel hjemme i Platanias, nåede vi lige en pandekage med fyld, og en omgang minigolf, inden vi fortrak til hotellet for at nedfælde vores oplevelser i dagens klumme.

Nu er vi også ved at være brugte, for når man kører 561km hernede, så skal man altså være konstant opmærksom, da der er bilister hernede, som vi er stærkt overbeviste om har arvet kørekortet fra et afdødt familiemedlem, eller hund.

I morgen har vi også besluttet os for at lade dytten få en fridag - det trænger både den og vi til!

Mandag d. 17/9-2007

Idag stod vi op til normal tid (læs: mellem ni og ti), hvorefter vi indtog en lækker morgenmad. Her præsterede vi at tømme den første krukke honning, som vi købte hernede. I morgen må vi jo så tage hul på den næste ;-)

Efter en dejlig dukkert i hotellets pool, hvor Kim endnu engang fik bekræftet, at 83 kilos ren muskelmasse ikke kan flyde - til gengæld flyder Anne-Mette som en prop (ikke så mange muskler dér, kan vi så konstatere!)

Vi tilbragte hele formiddagen og noget af eftermiddagen i skiftevis liggestole og pool - dejligt!! Men da vi måtte erkende at vores sarte hud ikke trængte til mere højfjeldssol, kunne vi alligevel ikke nære os for at hoppe i bilen og fræse en lille tur.

Den "lille" tur endte så med at tage ca. 3 timer! Vi havde valgt at smutte op til Samaria kløften, der ligger i ca.1200 meters højde. Turen derop er via meget snirklede bjergveje, men udsigten var fantastisk hele vejen derop.

På vejen ned igen, fik vi den fantastiske ide at spise lidt medbragt frugt på en klippeskråning med udsigt over det meste af vestkreta. Da vores klatreevner måske ikke ligger på niveau med de lokale bjerggeders, var det en lidt akavet kravlen rundt vi fik præsteret, men til sidst sad vi på en klippeafsats på vores håndklæder og nød den storslåede udsigt mens vi spiste pære og nektarin - superskønt!

Vel hjemme i Platanias spiste vi aftensmad, for herefter at trække os tilbage til værelset og nyde en dejlig kold øl med hjemmestjålet limefrugt i. Limefrugten huggede vi på vej hjem fra Samaria, hvor vi kørte forbi en limeplantage. Det er altså noget HELT andet end de frugter man finder nede i supermarkedet - og så har vi helt selv stjålet den gennem vinduet på bilen ;-)

Tirsdag d. 18/9-2007

Dagen idag stod på bytur til Chania (også kendt som Xania, Hania og Χανια på græsk - det er ikke ukompliceret at læse kort og byskilte hernede, kan I tro). Da vi jo i sidste uge havde haft den tvivlsomme fornøjelse af at komme i nærkontakt med trafikken i Chania, valgte vi klogeligt at tage bussen derind denne gang.

Inde i byen osede vi rigtig rundt og nød dagen. Vi fik spist lidt ved havnen, og set meget af byen. Da vi skulle hjem igen, besluttede vi os for at begynde at gå ud af byen, for så at fange en bus, når den kom forbi os. Der gik dog PÆNT længe inden der kom en bus, som vi kunne hoppe på, så vi nåede at gå et rigtig godt stykke i bagende sol med 32 grader og absolut ingen skygge - DET var varmt!!!

Det tog os da også en lille halv time på værelset med øl, vindruer og budding før vi var klar til at foretage os noget igen.

Resten af dagen blev brugt på at slentre rundt i Agía Marína (naboby til Platanias) og shoppe og spise dejlig aftensmad (godt med hvidløg, kan vi love jer!)

Onsdag d. 19/9-2007

I dag skulle vi for alvor ud og have luftet gangvorterne i den skønne Samaria kløft. Dette betød, at vækkeuret ringede ukristeligt tidligt kl 7:30, så vi kunne nå op til kløften om formiddagen.

Efter at have købt morgenmad og en superfræk sommerhat til Kim, drog vi frejdige afsted. Derfor stod vi ved kløftens start kl 10.40, hvor vi kunne påbegynde den NOGET ujævne nedstigning.

Nu skal det lige siges, at Samaria er en kløft man som regel går NED i, for så at følge 18 km ud til udmundingen ved havet. Men da vi ikke tog en "pakketur" derop, så skulle vi OP ad kløften igen den samme vej, for at komme tilbage til vores lille dyt.

Det er rigtig hårdt at gå ned i kløften i ca. 32-35 graders varme uden eet eneste vindpust, men det er ABSOLUT også hårdt at gå op igen, kan vi så lige fortælle!!! PYYYYYH.....

Vi gik jo selvsagt ikke alle 18 km frem og tilbage, da man skulle være temmelig mentalt kørt ud på et sidespor for frivilligt at trave 36 km i bagende hede. Derfor gik vi "kun" 6 km ned i kløften med en højdeforskel på ca. 800m før vi vendte om, men det var altså også rigeligt!! Men vi var til gengæld så heldige, at vi på tilbageklatringen fik set en Kri-kri mor med hendes kid (Kretas kendte vildgeder, som er meget sky og kun findes få steder på øen) - det er der garanteret ikke nogen af de andre vandre-fanatikere, som ville gå ALLE 18 km der har set - HA!!! ;-)

Efter en ordentlig gåtur har man selvfølgelig ret til en god is, så den fik vi hurtigt indtaget, da vi (meget) svedige og støvede kom op fra kløften igen.

Da isen var konsumeret (det gik pænt stærkt), tog vi tilbage til Platanias, hvor vi vaskede bilen, der efterhånden var blevet mere støvgrå end sort. Så nu er den pæn og nydelig til når vi skal aflevere den i morgen.

Resten af dagen er gået med at vandre lidt rundt i Platanias og spise lidt god mad. Lige nu sidder vi og nyder lidt øl og sodavand, inden vi tøffer ned på restauranten for at få en afskedsdrink. Kl. er nu over ti, og der er 27 grader, så vi behøver ikke at klæde os mere på for at gå derned. Det er så dejlig let! ;-)

Torsdag d. 20/9-2007 (Hjemrejsedag)

Dagens plan var ganske enkel: Stå op, pak sammen, tjeck ud, slap af så det basker, tag hjem!

Som sagt, så gjort. Vi stod op kl. 9 og spiste en dejlig morgenmad med ekstra pålæg, da vi jo ikke skule smide noget ud (som Kim siger: hellere skide det ud end smide det ud).

Herefter pakkede vi sammen og tjekkede ud fra hotellet. Den flinke hoteldirektør, som tog imod nøglen var så rar at spørge os om vi var bror og søster, da han syntes at vi lignede hinanden. Godt nok kommer vi fra en lille by, meeeen det var lige at strække den! ;-)

Vi pakkede al vor habengut i den lille (næsten) rene dyt og kørte ud for at snorkle en sidste gang i vores ynglings-lagune på Rodopú-halvøen. Det var superskønt, og vandet var fantastisk!

Da vi ikke længere kunne holde den bagende sol ud, kørte vi tilbage til hotellet og hoppede i poolen for en sidste gang, så vi kunne få vasket saltet af (hehe).

Vi tørrede på loftterrassen, inden vi gik ned i restauranten og spiste aftensmad. Vi sagde pænt farvel til det flinke personale dernede og slentrede rundt på stranden og nød det sidste af vores bryllupsrejse.

Herefter hoppede vi i C1'eren og tøffede mod Chania lufthavn. Denne del af hjemrejsen var den vi frygtede mest, og med god grund! Folk i Chania by kører som SINDSSYGE!!! Heldigvis formåede vi (med en god del held) at komme helskindede gennem Chania - blot for at fare vild ude på landet. Her endte vi oppe på en blind villavej med tre fuldstændige psykopatiske møgkøtere hysterisk bjæffende i fuld galop rund omkring bilen. Aldrig har man haft så meget lyst til at køre en hund ned, som vi havde der, da de blev ved med at rende ind foran bilen. Jeg tror at den eneste grund til at vi ikke gjorde det var, at vi var bange for at bule bilen!

Heldigvis formåede Kim at køre fra dem uden at skade hverken dem eller bil, og med lidt venlig hjælp fra en butiksekspedient, kom vi atter på ret kurs.

Så nu sidder vi i lufthavnen og venter ved gaten på at kunne boarde flyet. Det bliver nu dejligt at komme hjem, men det har været en helt fantastisk tur!!

Over and out ;-)