Fredag den 14. marts 2014 & lørdag den 15. marts 2014

Årets anden skitur kom i hus efter et godt tilbud på dba.dk – Kim havde nemlig fundet et tilbud som vi bare ikke kunne sige nej til. 6 dages liftkort inkl. halvpension – godt nok kørsel selv – men alligevel… Der skulle ikke megen overtagelse til inden at vi begge havde stemplet ind og pakket gearet for 2. gang i år.

Kim ankom til Horsens omkring kl. 18.00 – og 45 minutter senere kunne Mokka’en sætte kursen mod St. Johann – en lille tur på knap 1.275 km. fra Horsens. Turen derned gik over al forventningen, så da klokken slog 07.00 kunne vi trille ind foran Gasthoff Slibergasser. Her blev vi mødt af en venlig hotelmutter, som kunne anvise vores værelse allerede ved ankomst – nye toner må vi nok sige.

Bilen blev pakket ud, skitøjet blev fundet frem og de nye ski pakket ud. Vi havde begge investeret i et par nye Head ski! Hvilken investering kan vi rolig sige allerede. Det kører sgu godt på pisten. Inden vi smuttede på pisten, valgte vi lige at spise os mætte i den dejlige morgenbuffet. Jow jow – der skulle energi på drengen…

Formiddagen gik primært på at lære vores nye ski at kende. At skifte ski svarer stort set til at lære at cykel. Kønt så det ikke ud til at starte med, men det bliver kønnere. Foruden de nye ski, havde vi begge fået nye handsker. En anden slags end de gamle – de nye er en tre-delt handske (de yderste tre fingre hænger sammen). Mads sagde: "Man får et helt andet greb om staven med dem" det valgte Kim dog at misforstå....

Efter frokost ville vi ned og køre på nogle nye pister, hvilket inderst inde, var en god ide. Desværre havde vi ikke taget højde for vejret, så den lift som skulle bringe os tilbage var lukket. Nu var gode råd dyre, så vi valgte at køre i bund og tage bussen over til naboområdet Wagrain. Dog var den sidste del af nedfarten ikke den bedste – meget opkørt og fyldt med danskere som fyldte det hele. Busturen var så behagelig at Kristoffersen tog et powernap på turen. Vi tog et par nedfarter derovre inden vi bevægede os retur.

I stedet for at tage bussen retur, kunne vi jo stå på ski – dog med samme papafslutning som sidst. Da vi endeligt var kommet ned, faldt vi over en bette øl på én af de mange afterski steder. Dog var stedet lige så proppet som vi var trætte efter nattens lange køretur. Vi fik drukket øllen, en lille sjus og et par Jäegermeister købt at et par yderst letpåklædte piger inden vi tog afsked og drog mod bussen (vi hjalp selvfølgelig med afrydningen og der var derved nye glas til hjemmebaren) Vi skulle med bussen hjem og havde egentlig blot set at vi skulle med en bus kl. 17.05. Da der kom ÉN bus, så satte vi os bare ind i den. Desværre for os var det den forkerte bus, hvilket vi fandt ud af efter et stykke tid. Kim overtalte dog den venlige chauffør til at køre os tilbage til hotellet. Det var ALDRIG sket i Frankrig!

Aftenen brugte vi på lidt god mad, en enkelt og så røg vi ellers på hovedet i seng godt trætte.

Søndag den 16. marts 2014

Efter en god nattesøvn på omkring de 10 timer var vi friske da vækkeuret ringede kl. 7 Morgenmad blev hurtigt indtaget inden vi kl. 08.15 kunne sætte kursen mod skibussen, som skulle tage os til Alpendorf. Da vi ankom til bunden af gondolen stødte vi ind et lille problem – den var lukket grundet blæst. Vi løste dog udfordringen ved at gå op til stoleliften og tage den op i stedet for - Ingen skade sket. Heldigvis!

Dagens vejrudsigt var på forhånd ikke den bedste – en kombination af slud, regn og ikke megen solskin var hvad der ventede os.

Søndagen plejer traditionel at være ”pistevisningsdag” - og i dag var heller ingen undtagelse. Efter et par gode opvarmningsløb mødtes vi med vores guide Lasse, som viste os rundt i området. Samlet set blev det til lidt over 50 km nedfart i løbet af dagen i meget blandede i forhold. Det ene øjeblik kørte vi i tåge, minuttet efter tørvejr for at køre i regnvejr to minutter senere. Sneen var som sådan egentlig ok årstiden taget i betragtning – men det er klart at regnvejr ikke har det bedste effekt på sne… Der skal arbejdes mere for sagerne end på en glatbarberet piste.

Af nævneværdige nedfarter var vi nede af Hermann Meier pisten – dog uden at sætte verdensrekord eller være i nærheden af en ordentlig tid. Sneen var for tung og vores teknik for dårlig.

Frokosten blev indtaget på en lille hyggelig bjergrestaurant, hvor vi naturligvis selvbetjente os selv med to nye glas til hjemmebaren. Dagens nedtur kom da der skulle smages på en "bette gnipper nakker" - Kim havde glemt sin lommelærke på hotellet, så vi måtte nøjes med Jäegermeister fra Mads´s lommelærke.

For at kunne komme godt igennem turen herned, havde vi købt et par kager (træstammer) – vi havde en rest, som vi havde taget med på bjerget og nyde sammen med en omgang varm chokolade med Stroh. Lad det bare være sagt med det samme – smagen fejlede intet, men formen af kagerne var noget mere sammentrykt end da vi købte dem. Kim havde kørt hele dagen med kagerne i sin taske – vi har en stærk begrundet mistanke om at kameratasken havde trykket vores træstammer flade, men vi har ingen beviser.

Eftermiddagen bød ikke på afterski, fordi Kim havde ødelagt toilettet ved gondolen i Alpendorf så vi var nødsaget til at køre hjem hvor der var mindre lugtgener (om det var hævn for at gondolen ikke kørte om morgenen vides ikke) Vi afsluttede i stedet skidagen på hotellet med en bette stift.

Nu sidder vi og slår mave over en god aftensmad – vi overvejer en film, men det hele ender nok med en omgang nørderi på computererne inden vi hopper trætte og tilfredse i seng.

Mandag den 17. marts 2014

Der var nærmest gået USA i årets tur, underforstået 2-3-4 forskellige skiområder på samme tur. Dagens tur gik til Schladming – et forholdsvis ukendt sted for danskere, men det kan varmt anbefales. Der er tjek på detaljerne som; wc ved nærmest hver lift, sammenhængende lifter og pister samt gratis Wi-Fi ved hver lift. Alle ting som er med til at gøre total oplevelsen endnu bedre end den ellers ville have været.

Vi vågnede omkring kl. 07.00 inden vi begav os ned til morgenmaden kl. 07.30. Klokken 08.30 startede vi Mokka’en op og satte kurs mod Schladming. En køretur på små 45 minutter igennem det smukke landskab.

Eftersom der blev afholdt VM i december 2013, er alle faciliteterne i tip top. Selv garageanlægget er forsynet med lys der viser hvilken retning man skal køre… Her kunne danskerne lære meget!

Vejret var super godt, så vi brugte tiden på at race derudaf i stedet for at holde pause. Alt i alt blev det til lige omkring 50 km. fordelt hen over dagen. Nu hvor vi taler om vejret, så blev det målt til 21 grader – vi tror nu mere på 11, men vi havde jo lov til at håbe. Dagens sjoveste begivenhed var da Kim stoppede en lift selvom han rent faktisk var stået af. Et spænde til hans rygsæk hang fast, så den venlige liftmand ville bare være på forkant… sødt af ham!

Sneen var igennem hele dagen faktisk ganske god – dog blev sneen noget vandet, tungt og træls på dagens sidste nedfart. Men det tager vi gerne med når resten af dagen har været tip top.

Nu sidder vi og spiller lidt ”real racing” imod hinanden, nyder en kølig – alt i mens musikken spiller i baggrunden. Om lidt står den på god mad – så må vi se hvad aftenen ender med.

Tirsdag den 18. marts 2014

Årets sidste skidag - sådan er det; vi kan ikke lave det om - men vi kan gøre det igen næste år. Vi havde besluttet os for at følge tilbuddet om endnu en pistevisning i Kleinalm, Flachauwinkl og Zauchensee, så vi skulle mødes med de andre gæster kl. 09.10 ovre i Wagrain. Forventningsfulde stod vi på skibussen kl. 08.15 - vi kunne jo ligeså godt stå på ski over til Wagrain i stedet for at tage bussen (vi havde imidlertid også glemt at vi skulle med hele 5 lifter for at komme ned mod bunden af Grafenberg hvor vi skulle mødes). Vi løb dog ind i et mindre tidspres, da politiet havde spærret vejen i 6-7 minutter grundet en pistemaskinetransport. Da vi stod på toppen af bjerget var klokken 09.07 - da vi mødtes med de andre var klokken 09.12! Jow jow - der var fart på drengen.

Rundet regnet var vi vel 24-26 stykker som skulle med på pistevisningen. Traditionen tro deles holdet op i to; kaffe-kage holdet samt turbo-holdet. Vi valgte - traditionen tro - det sidste. Et valg vi skulle fortryde. Svenskeren Martin skulle være delingsfører på turbo-holdet, men lavede SÅ mange stops på første gennemløb at vi blev overhalet af kaffe-kage holdet. Det kunne vi ikke have siddende på os, så vi sagde pænt farvel og tak. Det gad vi bare ikke...(og i øvrigt havde vi ikke suget nok i lommelærken fra morgenstunden til at vi forstod Svensk)

Indtil frokost vi kørt forsiden af Kleinalm tyndt. Omkring frokosttid satte vi kursen mod Flachauwinkl/Zauchensee hvor vi fandt en lille hyggelig bjerg beværtning. Måltidet var godt, men desværre var kromutter for hurtigt - så Mads fik ingen glas med hjem...

Vejret var bedre end i går, så vi måtte sågar strippe i en gondol for at få brugt med varmen. Sneen var også noget tungere at køre igennem end tidligere på ugen, så der blev forbrændt lidt på sidebenene.

Da klokken blev omkring kl. 15.30 begyndte vi at sætte kursen "hjem" mod Kleinalm, hvor vi skulle med bussen 16.15. Vel nede af bjerget kunne vi slukke for gps'en og konstatere at vi havde rundet 200 pistekilometer i løbet af 4 dage... Sådan! Godt gået drenge!

Hjemme igen fik vi parkeret vores ski i kælderen inden vi begav os på en lille gåtur rundt i St. Johann by. Vi blev dog ikke fristet, så de jyske dollars forblev i pungen.

Lige nu sidder vi og slår mave ovenpå en god middag krydret med en ordentlig øl - nemlig 1 L. Vi kan jo ikke være i Østrig uden at have nydt en ordentlig øl i en ordentlig størrelse. Vi overvejer en film, men måske det ender med Real Racing - vi er ikke sikre på noget som helst førend det sidste punktum er sat.